Brugervenlighed

MEDIA:UNA anvender de mest udbredte metoder til at sikre brugervenlighed.

Små web sites skal også være brugervenlige

For mindre projekter og mindre sites anvendes almindelig sund fornuft, efterfulgt af test på det endelige resultat.

  • Punktopstilling er godt, men må ikke indeholde for mange linjer
  • Man skal passe på tekstfarver, der er svære at læse. (tekstfarver, der er svære at læse)
  • Siden skal organiseres logisk
  • Dumme slavefejl skal også fernes (stavefejl skal også fjernes)

 Hvad kan du få ud af MEDIA:UNA?

kontakt os nu for en uforpligtende snak!

Større projekter og offentlige projekter med mange brugere

Strategien for brugervenlighed skal implementeres fra start, hvor det grafiske design skal afprøves i fokusgrupper, inden det sendes til teknisk afdeling.

Teknisk afdeling, der står for programmeringen og integration med andre systemer, har rigeligt at se til. Derfor skal der ikke være forstyrrelser hele tiden, blot fordi man har fundet ud af at brugerne har svært ved de valgte løsninger. Det er heller ikke optimalt, at beslutninger vedr. brugervenlighed træffes af programmøren.

Når det færdige design ligger klar, og det er tilpasset efter konklusionerne fra fokusgrupperne, kan det sendes videres til teknisk afdeling.

Herefter skal den ansvarlige for brugervenligheden sikre, at implementeringen følger de generelle retningslinjer og specifikationer.

Inden projektet åbnes, bør der igen afholdes tests med fokusgrupper.

Fokusgrupper til test af brugervenlighed

Erfaringer siger, at 3 – 5 personer vil fange næsten alle uhensigtsmæssigheder. Du kan derfor starte med 5 brugere i den første fase, og ved efterfølgende tests, nøjes med at hive 3 personer ind.

Hvornår kan man ikke bruge fokusgrupper?

Nye koncepter er meget svære at køre test på. Nye metoder til eksisterende koncepter er OK, men helt nye ting som, hvordan man bedst anvender et TV på en cykel vil generelt være spild af tid, da mange vil forholde sig til konceptets levedygtighed. Eksemplet er tænkt, men Nokia